Sundhed og sygdom

Reglerne for fremmøde i dagplejen er fastsat for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme. Således må syge børn ikke møde i dagplejen og børn med smitsomme sygdomme først modtages, når de ikke længere smitter. Hvis et barn møder i dagplejen uden at være helt rask, har det grundet nedsat modstandskraft øget risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig anden sygdom.

Bliver et barn syg i dagplejen, må det isoleres fra de øvrige børn, indtil forældrene kan hente det. Børn må først møde i dagpleje, når de er raske.

Dvs. feberfri, alment upåvirkede og i stand til at deltage i de aktiviteter de plejer, uden at kræve særlig pasning. Ved antibiotikabehov skal barnet have været i behandling minimum 2 døgn inden fremmøde.

(JVR. Sundhedstyrelsens "Smitsomme sygdomme hos børn – vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre")

Se endvidere dagplejens opslag vedrørende konkrete sygdomme.

Sådan vurderer du, om barnet er: "Meget sygt, sygt eller bare ikke rigtig rask"

• interesseret i omgivelserne - sløv og apatisk
• drikker og tisser - drikker og tisser ikke
• veltilpas - irritabel
• sund kulør - gusten og bleg
• normal vejrtrækning - besværet evt. hurtig vejrtrækning
• temperatur siger ikke noget om, hvor sygt barnet er, men er en nyttig oplysning

Medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger august 2016

Som udgangspunkt gives kun medicin til børn med kroniske lidelser eller ved akutte livstruende tilstande, som er kendte, og hvor medicinen er ordineret af læge. I sjældne tilfælde kan det dog også gælde for børn med længerevarende sygdom.

Medicingivning i forbindelse med forbigående infektionssygdom skal foregå i hjemmet uden for det tidsrum, hvor barnet er i daginstitution, skole eller fritidsordning. Ved ordination af medicin eksempelvis tre gange i døgnet, kan tidspunktet for indtagelse rykkes uden betydning for effekten.

Vejledning for instruktion ved kronisk eller langvarig sygdom:

Ved medicingivning i daginstitution, skole eller fritidsordning er forældrene ansvarlige for at instruktionen fra den ordinerende læge videregives til personalet. I de fleste tilfælde vil påskriften på medicinbeholderen indeholdende oplysninger om barnets navn, CPR-nummer, medicinens art og den ordinerede dosis være tilstrækkeligt. Ved behov for grundigere instruktion kan ledelsen anmode forældrene om en supplerende skriftlig instruktion fra behandlende lægen.

I sjældne tilfælde kan der opstå hurtigt indsættende anfaldsfænomener, eksempelvis feberkramper, epileptisk anfald, kraftige overfølsomhedsreaktioner, insulinchok eller akut forværring af en kronisk tilstand med behov for akut medicinering. Den behandlende læge vil i disse tilfælde ofte have ordineret medicin, som personalet efter forudgående aftale med forældrene straks kan give samtidig med at der tilkaldes ambulance.

Disse akutte tilfælde er sjældne for det enkelte barn, men det er vigtigt, at der forudgående i institutionen, skolen eller fritidsordningen har været en drøftelse med forældrene på baggrund af instruktionen fra lægen samt at alle medarbejdere omkring barnet er bekendt med og kan give den akutte medicin.

Den kommunale sundhedstjeneste kan endvidere rådgive personalet om generelle forhold vedrørende medicingivning og opbevaring samt indøve procedurer eksempelvis brug af inhallationsapparat, EPI-pen, Hypo-kit eller insulininjektioner.

Generelt anbefales al medicin opbevaret utilgængeligt for uvedkommende evt. i aflåst skab med eventuel instruks liggende sammen med det enkelte barns medicin samt skema til angivelse af hvornår og af hvem medicinen er givet.