Børn og søvn

Børn præsterer hele tiden i vågen tilstand og har brug for søvn til at bearbejde oplevelser.

I dagplejen er der mulighed for at børnene kan sove når de er trætte og vågne når de har sovet nok. Børnene bliver ikke vækket fordi det skal passe ind i en bestemt rytme. Den enkelte dagplejer tilpasser dagen og aktiviteter, til de børn og den børnegruppe, der er der på det pågældende tidspunkt.

Søvnen er afgørende for

  • indlæring 
  • styrkelse af immunforsvaret 
  • bekæmpelse af infektioner 
  • intellektets udvikling og opbygning 
  • væksten – ”vi vokser mens vi sover” 
  • koncentration 
  • humør 
Børn kan i perioder skabe udfordringer for jer som forældre, med deres nogen gange uhensigtsmæssige søvnrytmer. Vi er altid klar med gode råd og vejledning om børns søvn.

Med udgangspunkt i anerkendte forskningsresultater om søvn, har vi i dagplejen en bevidst holdning til børns søvn.